« Lær at skelne mellem sansning og tolkning | Forsiden | Medfølelse »

Fra at undgå til at opnå

Måden vi tænker på omkring vore ønsker og behov er afgørende for, hvor godt det lykkes for os, at skabe det liv, som er meningsfyldt og tilfredsstillende for os.
Denne øvelse sætter fokus på, om vi er undgåelsesorienterede eller opnåelsesorienterede i vores måde at tænke og kommunikere på.

Fra at undgå noget til at opnå noget
En meget væsentlig forudsætning for livskvalitet er, at vi selv tager ansvar for den og kreativt bevæger os i retningen af det, der betyder noget for os, i stedet for at livet bliver et slalum-løb udenom alle de ting, vi helst vil undgå, gerne vil slippe for etc.
Den bedste garanti for, at vi selv kan påvirke vore liv i en positiv retning er uden tvivl, at vi har fokus på det, vi har brug for, i stedet for at give opmærksomhed til alt det, vi ikke ønsker os.

Men hvorfor er det så afgørende, at vi laver positive forestillinger i stedet for at tænke på, hvad vi ikke vil?
En af grundene er, at vore adfærdsmønstre udspringer af hvad end vi bevidst eller ubevidst tænker på, uanset om det er positivt eller negativt.
Læg f.eks. mærke til hvad der sker inde i dig, hvis du en 5-10 gange siger til dig selv: "Nu vil jeg ikke tænke på mad". Hvad tænker du konstant på? Du tænker på mad. Sandsynligheden for, at du vil befinde dig i køkkenet, kort tid efter at du har tænkt på denne måde vil være rimelig stor.
Eller læg mærke til, hvad der sker, hvis vi bruger negationer i vores kommunikation med hinanden. Hvad sker der f.eks. inde i dig, hvis jeg beder dig om ikke at tænke på en lyserød elefant med grøn hat?
Faktisk er du nødt til at tænke på en lyserød elefant med grøn hat, for overhovedet at forstå, hvad jeg bad dig om. Vi skal kunne lave en forestilling i bevidstheden, for overhovedet at kunne forstå hvad vi sanser.
Eller forestil dig, at du i forbindelse med dit arbejde blev kaldt ind på ledelsens kontor, og direktøren siger: "Nu skal du ikke blive nervøs ved det jeg vil fortælle dig, det er ikke noget alvorligt"!
Hvad er du nødt til at forestille dig, for at forstå budskabet? De fleste af os ville i denne situation umiddelbart hurtigt forestille os et eller andet alvorligt eller farligt og nå at blive nervøse, inden den anden part når at få udtrykt sit budskab.

Jeg tror, ,at en grund til at vi paradoksalt nok oven i købet ofte reagerer med at gøre lige nøjagtigt det, som vi bliver bedt om ikke at gøre er, at der i kommunikationen ikke er angivet hvad vi skal gøre i stedet for.
Hvis vi får at vide, hvad vi ikke skal gøre, er der frygtelig mange alternativer. Det svarer til at vi har fået stukket et kompas i hånden og får at vide, at vi ikke skal gå stik syd". På et kompas er der 359 andre retninger end stik syd. Hvad skal jeg vælge? Hvis jeg bliver bedt om at gå stik nord, er dette en hel del lettere at efterkomme, da der kun er en retning stik nord.

Læg mærke til hvor anderledes det er at tænke:
"Jeg vil være slank og i god form" frem for
"Jeg vil ikke være fed og i dårlig form".

Eller:

"Jeg vil arbejde på, at vi bliver bedre til at løse konflikter sammen" frem for:
"Jeg orker ikke alle vores konflikter".

Eller:

"Jeg vil gerne have, at du holder orden på dit værelse" frem for:
"Du skal altså holde op med at rode sådan på dit værelse".

Det er lettere for os at fokusere vores energi, hvis vi ved, hvad vi selv eller andre gerne vil, frem for det modsatte. Så det er med andre ord meget lettere at foretage sig noget konstruktivt på grundlag af en konkret positiv forestilling, end det er at handle på en negation.

Øvelse.
Denne øvelse går ud på at øve sig i at vende en negativ fokus til en mere positiv, så vi frigør energi til at være kreative med vores tilværelse, i stedet for at binde energi i at "stritte imod" det vi helst vil slippe for.
Det sidste slider på kræfterne og fører sjældent til nogen særlig glæde eller tilfredshed i livet.


Del 1:

Omformuler de følgende udtalelser til noget positivt:

1. Jeg vil ikke være så usikker på mig selv.

2. Nu gider jeg ikke at komme hjem til et køkken, som roder og flyder.

3. Mine unger skal i hvert tilfælde ikke opdrages til at være ligeglade med andre mennesker.

4. Nu må du ikke klippe mit hår for kort i nakken.

5. Pas på at du ikke falder. Her er lidt glat.

6. Nu skal i ikke støje sådan, mens jeg sover.

7. Jeg vil gerne holde op med at spise så meget.

8. Hold op med hele tiden at kritisere mig.

9. Jeg vil gerne undgå at vi skændes så meget.

10. Det er vigtigt for mig, at vi ikke bliver ved med at være så overfladiske og formelle i vores måde at være sammen på.

Læg mærke til, at det giver en anden og mere livsbekræftende
følelse, når vi formulerer, det vi gerne vil, frem for at fokusere på, hvad vi ikke vil.

Del 2:

Lav en liste over de ting, du helst vil undgå, slippe for etc. I dit liv.

Omformuler det nu til det, du faktisk gerne vil i stedet.
Mærk efter, om ikke det giver mere energi og mod på at ændre tingene.


Copyright Ole Vadum Dahl


Warning: include() [function.include]: URL file-access is disabled in the server configuration in /home/vadum0/public_html/parforholdskanalen/2004/03/fra-at-undga-til-at-opna.php on line 146

Warning: include(http://www.vadum.net/ole_vadum_dahl/reklamelille.html) [function.include]: failed to open stream: no suitable wrapper could be found in /home/vadum0/public_html/parforholdskanalen/2004/03/fra-at-undga-til-at-opna.php on line 146

Warning: include() [function.include]: Failed opening 'http://www.vadum.net/ole_vadum_dahl/reklamelille.html' for inclusion (include_path='.:/usr/lib/php:/usr/local/lib/php') in /home/vadum0/public_html/parforholdskanalen/2004/03/fra-at-undga-til-at-opna.php on line 146