Forhold dig til de dybere lag af følelser og overbevisninger hos din kæreste
Den indstilling vi har til hinanden som partnere består ofte af flere lag af følelser og reaktioner. Vi kan forholde os respektfuldt til hinanden ved at kigge en ekstra gang, og forsøge at forholde os til det dybere lag af det, kæresten udtrykker, i stedet for øjeblikkeligt at reagere på den umiddelbare følelse.
Forskellige lag af følelsesmæssige reaktioner overlejrer hinanden. Vi beskytter os nogle gange imod en uønsket følelse ved at reagere med en anden følelse i stedet for. Vrede dækker i de fleste tilfælde over angst, frygt eller usikkerhed. Mennesker, der er bange for deres egen vrede kan ubevidst undertrykke den og føle f.eks. sorg i stedet. Eller munterhed og humor kan skjule tristhed osv. Variationerne er utallige.
Nu er det langt fra altid, at vi har flere lag af følelser. Sommetider er den følelse vi giver udtryk for også det, vi dybest set føler. Af samme grund synes jeg, at det er dobbelt respektfuldt at checke, hvordan vi skal forstå de reaktioner, vi bliver mødt med.
Forestil dig f.eks. at din kæreste tilsyneladende er modløs og ked af det og distancerer sig fra dig. Hvis ked-af-det-heden er den primære følelse, dvs. den egentlige følelse, vil der være en trist men også åben atmosfære omkring ham eller hende. Hvis tristhedsfølelsen derimod er en sekundær følelse, dvs. en følelse som dækker over en anden følelse, vil det opleves meget anderledes.
Det kan virke som om sekundære følelser - altså følelser der dækker over andre følelser - skaber en spænding eller en fastlåsthed i situationen. Hvis ked-af-det-heden, vreden, frygten eller glæden er umiddelbar vil den ikke binde energi. Det er let at være medfølende, når sorgen og tristheden er ren. Vi føler os sjældent så krænkede over vreden, når den kommer direkte og kraftfuldt. Ligeledes virker glæden og humoren smittende, når den er "ren" og spontan.
Sekundære følelser derimod kan være forvirrende for os, fordi vi fornemmer dobbeltheden og dobbeltsignalerne i den. - Og hvad skal vi reagere på? Her er kæresten f.eks. ked af det, og vi mærker, at han eller hun oser af aggressivitet. Eller kæresten er tilsyneladende munter og lidt overfrisk på en måde som virker anstrengt, og som efterlader en underlig flad og ensom stemning.
Netop her vil jeg anbefale at checke en ekstra gang. I stil med den måde vi spørger efter underliggende behov på, kan vi her tage fat i den umiddelbare reaktion og stille spørgsmål til det, vi fornemmer ligger bag. De følgende udtalelser er eksempler på, hvordan vi kan checke situationen:
"Du siger, at du er ked af det, og alligevel fornemmer jeg, at du også er vred. Er det rigtigt"?
"Når du har sådan en kort lunte i dag, er det så fordi du er nervøs over et eller andet"?
"Du er godt nok meget munter og vittig i dag. Føler jeg rigtigt når jeg fornemmer, at der gemmer sig en usikkerhed nedenunder"?
"Jeg hører godt at du siger, at du selv kan klare problemerne, og at du ikke har brug for hjælp. Alligevel får jeg en fornemmelse af at du vil mig et eller andet, og at du er ensom. Er det rigtigt, eller tager jeg helt fejl"?
Læg mærke til at spørgsmålene først beskriver situationen sådan som den umiddelbart lyder eller ser ud. Herefter sættes der ord på det, man fornemmer nedenunder, og samtidigt spørger vi respektfuldt om vore fornemmelser eller iagttagelser er rigtige.
Selv om denne måde at spørge på for de fleste vil virke respektfuld og engageret, skal vi nok ikke forvente, at vi altid får et bekræftende svar. Sommetider tager vi ganske enkelt fejl og projicerer vore egne fortrængte følelser ud på vores kæreste. Og andre gange vil kæresten ikke indrømme eller være i stand til at erkende sine primære følelser. Enten er de for sårbare eller skræmmende, eller også er han eller hun ikke selv bevidst om dem. Alene af disse grund er vigtigt at spørge frem for at analysere og pådutte hinanden diverse følelser og holdninger.
Når du ikke bliver bekræftet i dine antagelser er kunsten efterfølgende at give slip på at have patent på virkeligheden og lade kæresten være med sine følelser, uanset om de er primære eller sekundære. Hvis dette er svært for dig, er det eksistentielt set dit eget problem. Jeg ved godt, at det måske lyder lidt hårdt, men vi er nu engang nødt til at respektere andre menneskers bevidste og ubevidste valg. I hvert tilfælde så længe, de ikke er direkte til skade for nogen. Det er i sidste ende vores eget valg, om vi vil forblive i en situation, som vi ikke oplever som ærlig eller fair. Vi har med andre ord den fulde ret til at finde nye græsgange, hvis vi mistrives med den måde, som vores kæreste fungerer på følelsesmæssigt. Men efter min mening har vi ingen ret til at forsøge at lave ham eller hende om.