Check dine tolkninger
Frem for bare at tro at vi ved, hvad kærestens kropssprog, tonefald eller adfærdsmønstre betyder, er det en god ide først at checke vores tolkninger. Mange af os er tilbøjelige til at tro, at vi ikke behøver at spørge, hvordan den anden har det, eller hvordan vi skal forstå den andens måde at opføre sig på. Det mener vi jo nok, at vi ved. Vi kender jo vores kæreste.
Han tolker eksempelvis, at når hun kommer for sent hjem, så må hun nok være ligeglad med ham. Eller hvis han sidder for meget foran sin computer, så må det være ensbetydende med, at den er vigtigere for ham end hende. Og hvis han prioriterer at tage ud at fiske med en af vennerne, er det nok også fordi hun ikke er betydningsfuld nok eller måske endda er ligegyldig for ham.
Det er naturligt at tolke det vi sanser, og det i sig selv er slet ikke problemet. Det er de mange fejltolkninger, som ødelægger kommunikationen og sætter skår i relationerne. Som nævnt tidligere reagerer vi nemlig snarere på vore tolkninger end på det, vi konkret ser, hører eller fornemmer.
Så en rigtig god måde at forebygge misforståelser og unødvendige konflikter eller sårede følelser på, er at checke sine tolkninger.
I stedet for bare at trække vore tolkninger ned over hovedet på hinanden og foregive at være clairvoyante derhjemme i parforholdet, ville det i de fleste tilfælde være særdeles befordrende for samværet, hvis vi vænner os til simpelthen at spørge hinanden. Når vi bliver usikre eller på anden måde mærker, at vi reagerer på kærestens måde at opføre sig på, kunne vi stoppe op bare et øjeblik og undersøge om vi faktisk har ret i vore antagelser.
Forestil dig f.eks. at kæresten virker fraværende og ikke siger så meget som sædvanligt. Her er det for de fleste af os meget nemt at tolke indadvendtheden som en afvisning. Inden vi piner os selv med at føle os nedprioriterede, ensomme og forkerte på et falsk grundlag, kunne vi f.eks. stille følgende spørgsmål:
"Jeg har lagt mærke til, at du er lidt indadvendt. Hvordan skal jeg forstå det? Betyder det at jeg er blevet uinteressant for dig, at du ikke elsker mig mere, eller er der noget du går og grubler over?" "Skal jeg opfatte det personligt, eller har det slet ikke noget med mig at gøre"?
Eller kæresten har i et stykke tid været mindre erotisk initiativtagende end sædvanligt, hvilket ofte vil få den anden part til at tolke det som om man ikke længere er tiltrækkende nok, eller at der er noget, som kæresten frastødes af. I stedet for at blive såret og have det skidt med sig selv som seksualpartner på et urealistisk grundlag, kunne vi her spørge:
"Jeg har lagt mærke til, at du ikke har taget noget initiativ i to uger nu. Har det noget med mig at gøre"? Er der noget andet, som optager din opmærksomhed, eller hvordan skal jeg forstå det"?
At spørge direkte i stedet for bare selv at tolke, forudsætter naturligvis at vi tør være en lille smule mere sårbare, end vi plejer at være. På den anden side vil de fleste mennesker respondere positivt på et sådant spørgsmål. Det vil af de fleste både opleves som interesse for deres ve og vel og dels som en respektfuld måde at udtrykke sin usikkerhed på.